Psykoterapi

Psykoterapi – et trygt rum

Her kan du tale om svære ting

Jeg tilbyder psykoterapi Horsens, Vejle og Juelsminde. Under terapisessionerne tager vi udgangspunkt i dig, og hvad der rører sig og fylder i dit liv. Sammen undersøger vi baggrunden for, hvorfor du har det, som du har det. Du kan være helt sikker på, at du bliver klogere på dig selv, dine tanker, dine mønstre og din adfærd.

For mig er det vigtigt at skabe en ligeværdig relation med dig, og jeg vil altid møde dig med respekt, nærvær og empati, lige dér hvor DU er – også når tankerne og samtalerne bliver svære og følelsesfulde. Her hos mig er alle følelser velkomne og rummes i terapien. Og husk, at følelser ALDRIG kan gradbøjes eller diskuteres. DU føler dét, DU føler.

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening.

Læse mere om hvordan du kommer i kontakt med mig under Praktisk.

Schwartz Psykoterapi

Hvornår bør jeg gå i terapi?

Kender du udtrykket: hvis du gør som du plejer, får du det du plejer. Hvis du vil have eller være noget andet end du plejer, må du gøre noget andet end du plejer. Der kan være mange grunde til at gå i psykoterapi. Først og fremmest går du i terapi, fordi du vil gå en anden vej end du plejer – du ønsker en forandring – du længes efter noget andet. Det er godt at have venner og familie at snakke med om svære ting og følelser. Og nogle gange bærer man på nogle traumer, som er svære at snakke med venner og familiemedlemmer om. Måske føler du, at tæppet under dig er blevet trukket væk, du er i et stormvejr eller livet er pludseligt forandret og uigenkendeligt. Her er det en fremragende idé at inddrage mig. Da jeg ikke har aktier i det du kommer med eller har følelser i klemme, kan jeg kigge på dine udfordringer med nye øjne og hjælpe dig til at du selv ser dine udfordringer og på dig selv med nye øjne og skaber en forståelse for din situation og finder en anden vej at gå. Lad være med at flygte fra det, der er svært. Se det i øjnene.

Hvad kan vi snakke om i psykoterapien?

Alle de emner, som fylder for dig, kan vi komme rundt om i terapien. Vi kan alle – uanset køn og alder – komme i situationer, hvor livet tager en uventet og hård drejning. Livet er måske blevet lidt grumset og det kan være, at du i lang tid har været tynget og begrænset af:

  • Lavt selvværd
  • Angst
  • Stress
  • At du bliver ked af det, når du burde blive vred
  • Præstationsangst
  • Sorg over at have mistet nogen – eller noget, som er svært at definere
  • At du står midt i en livskrise
  • Ensomhed og svigt
  • At du har svært ved at komme videre efter f.eks. en skilsmisse
  • Manglende evne til at mærke dig selv og dine behov
  • Parforholdsproblematikker
  • Manglende lyst til intimitet og nærvær
Psykoterapeut Lone Hede Schwarz - udsigt
Schwartz Psykoterapi

Hvordan foregår terapien?

Du bliver budt velkommen og har måske brug for et par minutter til at lande i stolen her. Vi tager det stille og roligt. Under terapien tager vi udgangspunkt i dig, og hvad der rører sig og fylder i dit liv. Sammen undersøger vi baggrunden for, hvorfor du har det, som du har det. Hvad vil du gerne have kigget på? Hvad skal være anderledes? Hvad længes du efter? Du kan være helt sikker på, at du bliver klogere på dig selv, dine tanker, dine mønstre og din adfærd.

For mig er det vigtigt at skabe et trygt rum og en ligeværdig relation med dig, og jeg vil altid møde dig med respekt, nærvær og empati, lige dér hvor DU er – også når tankerne og samtalerne bliver svære og følelsesfulde. Her hos mig er alle følelser velkomne og rummes i terapien. 

Er du kommet dertil, hvor du tænker, at du vil gå en anden vej med mere indsigt, forståelse og ro i nervesystemet. Så ræk ud til mig – hellere i dag end i morgen.

Seksualitet

Kan vi tale om sex og seksualitet i terapirummet? Det kan vi sagtens. Lyst er en af vores grundfølelser  og en helt naturlig del af livet. Desværre er lyst ofte forbundet med skam og afholder os fra at have et sundt forhold til vores krop og seksualitet. Sex og skam må ikke være forbundet. Har du brug for hjælp til at  få disse begreber skilt ad og leve dit liv, hvor lyst er en naturlig og smuk del af dig, så tag hånd om det nu. Det er aldrig for sent. Og kender du dine grænser og kan reagere med et nej, når du mærker et nej?  Lyst går ikke særligt godt hånd i hånd med pres og præstation. Har du behov for at kigge nærmere på din manglende lyst, præstationsangst, evne til at sige til og fra? Så ræk endelig ud til mig – for mig er det ligeså naturligt at snakke med dig om (manglende) lyst, intimitet og seksualitet som det er at snakke om livskriser, angst, skilsmisse og hvad du ellers har brug for at få belyst i terapien.

Schwartz Psykoterapi Seksualitet